
Workshop - Hundeterapi til husbehov
Du har nu mulighed for at lære osteopatens førstehjælpskasse at kende med teknikker fra kranio sakral terapi, massage og fasciestræk, som du efterfølgende kan bruge både forebyggende og ved akutte problemer.
På workshoppen lærer du en masse om, hvad du selv kan gøre for din hund, så behovet for professionel behandling bliver mindre.
🔸 Du kommer til at kunne hjælpe din hund til hurtigere restitution efter hårdt arbejde, en dag på jagt eller til prøve, eller bare efter en lang gåtur.
🔸 Du kan gøre din udstillingshund ekstra klar til at shine foran dommeren på en udstilling.
🔸 Seniorhunden kan få lidt mere pleje og kærlighed til sin gamle og måske trætte krop, så den kan have det så godt som muligt.
🔸 Du kan hjælpe din hund til at have en fit og stærk krop med mindre risiko for skader.
Jeg vil give dig nogle af de mest effektive og enkle teknikker, som jeg bruger på næsten alle de hunde, der kommer på min briks, og som fikser en stor portion af de fysiske udfordringer, som hundene kommer med.
Der vil være elementer fra kranio sakral terapi, massage og fasciestræk, og det vil være en fin blanding af teori og praktiske øvelser.
Du vil ikke blive færdigudlært som hverken hundemassør, kranio sakralterapeut eller noget andet, men du vil blive en dygtig amatør, der kan gøre en masse for din egen hund.
Workshoppen afholdes hjemme hos mig på Lindevangen 12, 7140 Stouby, og du kan vælge mellem disse datoer:
23. september 2023 kl. 10 - 16
Når du kommer ind på tilmeldingssiden, får du vist datoerne med ledige pladser.
Der er plads til fem deltagere med hunde.
For at din hund kan være med på workshoppen, er der nogle enkelte ting, den skal kunne:
- Den skal kunne vente roligt i bilen, når der ikke er brug for den til de praktiske øvelser
- Den skal være ok med at være i hus med fremmede mennesker og hunde
Hvis du gerne vil deltage, men af den ene eller anden grund ikke har en hund, der kan være med, så er der mulighed for at låne enten Pelle Labrador eller Knud Labrador af mig. Dette skal aftales på forhånd.
Medbring et tæppe, som du og din hund kan være på til øvelserne.
Hunde i løbetid kan desværre ikke være med af hensyn til de andre hunde.
Der vil være kaffe/te/vand og en småkage. Der er plads til din madpakke i køleskabet.
Prisen er 900 kr. som betales til Mobilepay 62606 samtidig med tilmelding. Tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne sælge din plads og fortælle mig om det.
Hvis sygdom eller noget andet uforudset spænder ben for at workshoppen kan afholdes som planlagt, bliver den som udgangspunkt flyttet til et andet tidspunkt. Hvis der ikke kan findes et tidspunkt, hvor du har mulighed for at deltage, returneres din betaling.
Kh. Anja